Din indkøbskurv er tom

NOMENCLATURE

Du kender måske ikke deres navne, men du har duftet til dem. Faktisk dufter du sandsynligvis af dem lige nu. Uden dem ville din duft ganske enkel ikke eksistere.

 

Det var opdagelsen af ​​det sammensatte plantestof cumarin, der gav anledning til den første moderne parfume, Fougère Royale, i 1881. Aldehyder kastede glans over Chanel N ° 5. Ethyl-vanillin forbedrede Shalimar ’s bløde udtryk. Hedione ® åndede sin magi ned i Eau Sauvage. Og ingen moderne duft ville eksistere uden syntetisk musk eller det allesteds nærværende ISO E Super.

 

Uanset om de imiterer naturen eller virkeliggør fantasier, der rækker ud over denne verden, er syntetiske essenser de sande byggesten bag parfume. Elegante løsninger opdaget af videnskabsfolk og fra laboratorierne viftet videre til din hud og ind i din næse. Nomenclature fejrer design indenfor parfume-kemi ved at fremelske nutidens mest inspirerende, eksklusive molekyler – så eksklusive at nogle bliver nidkært beskyttet af duftvirksomheder som industrihemmeligheder.

 

Gennem en række rene og strømlinede kompositioner, udforsker Nomenclature de komplekse facetter med menneskeskabte hybrider af poesi og videnskab, der har deres helt egen skønhed. Den moderne skønhed.


Alt imens naturlige essenser soler sig i rampelyset, er det de syntetiske essenser – de menneskeskabte molekyler, der skaber duftende revolutioner.

 

Nomenclature blev skabt i New York af Karl Bradl og Carlos Quintero. Førstnævnte behøver ingen introduktion for duftelskere. Besat af dufte allerede fra barndommen, blev Karl en prisvindende parfumedesigner. Selv om han ikke er ”næsen bag”, er hans rolle afgørende: Han konceptualiserer hver duft, vælger deres noter og ingredienser, og guider parfumøren igennem udviklingsprocessen.

 

Carlos Quintero, der beskriver sig selv som en ”Renæssance”-designer, ser sit arbejde som en proces, der kan henføres til enhver facet af livet, hvad enten det er i forbindelse med mode, grafik, møbler, emballage, digitalt, accessories, objekter… Han har arbejdet i Italien og New York for prestigefyldte globale brands inden for dufte, mode og forlagsvirksomhed. Det var Carlos, der fik idéen til det dristige og modernistiske begreb Nomenclature: ”Videnskabsmænd designer disse fantastiske forbindelser som elegante løsninger til meget praktiske problemer. For eksempel for at finde et værdigt alternativ til musk, en bæredygtig erstatning til sandeltræ eller et pris-venligt  alternativ til ambra. Jeg er forelsket i idéen om at hylde design indenfor parfumeindustrien.” Mens Karl er drevet af sin trang til at skabe skønhed for skønhedens skyld, er Carlos’ passion at finde smukke, praktiske løsninger. Duoen samarbejdede om alle aspekter af designprojektet, men det var Karl, der stod for udviklingen af duftene. ”Fordi dufte er kunst, ikke løsninger”, joker Carlos.